Så kom pakken fra Amazon.co.uk, hvor jeg sammen med Frida havde bestilt nogle spændende ting. Frida var hurtig til at vælge nogle ret specielle bøger (se hvilke her). Efter lang overvejelse var det endelig lykkedes mig at finde ud af, hvilke ting, jeg ville bestille for det gavekort, jeg fik i julegave. Det skulle selvfølgelig være grej til at bage/dekorere med, for det er ret dyrt i Danmark og udvalget er større i England.
Jeg havde bestilt 4 ting fra Wilton, som er et af de førende mærker inden for dekorationsudstyr. Det vigtigste var en lille plastbox med 28 tyller og en 'nail' (ved ikke, hvad det hedder på dansk). Sættet hedder Deluxe Tip Set. Jeg fik også en Featherweight Decorating Bag og en superlækker instruktionsbog, hvori de fleste typer dekorationstyller gennemgås, og der vises, hvilke mønstre, man kan lave med dem. Den sidste ting købte jeg mest for at få det til at passe med gavekortets beløb - en pakke søde muffinforme med 60 stk.
Jeg glæder mig til at komme i gang med at arbejde med tyllerne. Nu gælder det blot om at finde en god opskrift på Royal Icing, som skal bruges til dekoration af kager.
Jeg vender tilbage med billeder, når jeg har øvet mig lidt. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar